Når trailerlæsning bliver et problem

For to år siden var jeg med min familie på ferie i Thailand, hvilket jeg havde glædet mig helt enormt til. Den eneste ”sten på vejen” var den 13 timer lange flyvetur, som ventede fra København til Bangkok. Mit hjerte galopperede, da jeg sad i flyvemaskinen, og jeg var ligbleg i ansigtet hele flyveturen. Havde det ikke været for den fantastiske ferie, som jeg havde i sigte, så havde jeg aldrig udsat mig selv for den flyvetur. Ferie var dengang min motivation for at udholde flyveturen, og sådan er det med os mennesker, vi udholder ting, som vi finder ubehagelige og er umotiverede for (at flyve, gå til tandlægen eller eksamen) fordi vores evne til at tænke rationelt og tænke på fremtiden gør, at vi bliver motiveret af belønninger, som vi måske først vil modtage lang tid efter den ubehagelige situation. Vi går til tandlægen, fordi vi efterfølgende får pæne tænder, vi flyver, fordi vi efterfølgende kan se frem til ferie og vi går til eksamen, fordi det er nødvendigt for at fuldføre vores uddannelse.

En hest ejer hverken evnen til at tænke rationelt eller at tænke ind i fremtiden, derimod vil den reagere på den situation og de påvirkninger, som den bliver udsat for i nuet, og dette vil den gøre ud fra oplevelser og erfaringer, som den har gjort tidligere i sit liv. Men én ting har vi mennesker og heste dog tilfælles, vi skal alle have en motivation for at udsætte os selv for noget, som vi finder potentielt ubehageligt, og motivationskilden skal ”overgå” det ubehagelige, som vi må udsætte vores krop og psyke for. Netop at motivationskilden skal opveje den ubehagelige situation er et interessant faktum, for det betyder, at vi enten kan træne den ubehagelige situation til at være mindre ubehagelig ELLER at vi må finde en motivationskilde, som dyr og mennesker er så motiverede for at opnå eller få, at de er villige til at sætte sig selv i den ubehagelige situation. Her bliver det så det bliver en lille smule besværligt, for da hestens manglende evne til at tænke rationelt og se ind i fremtiden gør, at den hverken kan glæde sig til at komme til ridestævne eller på kursus, er vi tilbage med kun ét alternativ: at gøre traileroplevelsen for hesten så ”lidt ubehagelig”, at foder eller et let pres i grimen er motivation nok, til at hesten lader sig trække op i traileren. 

Det er de færreste heste, som, som udgangspunkt, er motiveret for at gå op i traileren, og når vi tænker på, at hesten er et flugtdyr, som gerne vil have mulighed for at flygte og ikke kan lide at miste balancen, så forstår man godt hvorfor. Når udgangspunktet med traileren er negativ, skal vi passe på ikke at forstærke det negative billede med fysisk eller psykisk tvang og pres, hvilket blot vil skabe negative associationer til traileren. Derimod skal vi sørge for at erstatte det negative billede af traileren med et positivt billede.

Ingen heste er stædige, dumme eller usamarbejdsvillige, og hvis hesten ikke ønsker at gå ind i traileren, har den ikke udtænkt at ”være på tværs” for at drille, men giver derimod udtryk for, at de ydre påvirkninger, i dette tilfælde traileren, er så ubehagelige for hesten, at den hellere vil udsætte sig selv for et så stort fysisk pres, som ejere, som opfatter deres heste som dumme eller stædige, ofte tilbyder deres heste som alternativ. Kun hvis vi indser dette, får vi den mest effektive træning.

Når vi træner trailerlæsning med vores hest bør det egentlige fokuspunkt ikke være, om hesten står i en lukket trailer eller ej, men derimod, at den træning, som fik hesten til at gå ind i traileren, var en så rar oplevelse for hesten, at den er motiveret for at gå ind i traileren i fremtiden og sidst men ikke mindst, at hesten ikke finder det nødvendigt at kæmpe imod. I min optik er det irrelevant om hesten står i traileren eller ej, hvis den træning, som fik hesten derind, var en dårlig eller stressende oplevelse for hesten. Derfor bør vi aldrig hverken tvinge eller kæmpe imod vores hest, da dette i sidste ende blot vil gøre, at det tager endnu længere tid at få hesten til at tænke på traileren som noget mindre ubehageligt. Netop dette betyder, at den bedste måde at gøre trailerlæsningen til en mindre ubehagelig oplevelse for hesten, er at tilvænne den gradvist til traileren, belønne den for selv de mindste fremskridt og sørge for at hesten er helt tryg på ét stadie, før vi går videre til det næste.

Vi bør aldrig forhindre en hest i at bakke ud at traileren, men derimod gå et skridt tilbage og gøre hesten tryg. Hvis vi forsøger at trække en bakkende hest ind i traileren, sætter vi hesten i et dilemma, hvilket let kan udløse en konflikt, fordi hesten presses til at nærme sig en stimulus, traileren, som den finder ubehagelig og derfor må vælge imellem to ubehagelig stimuli - den må vælge at "udholde" traileren eller presset i grimen. Hvis presset på hesten bliver for stort, vil hestens trang til at sikre sig, at den kan flygte fra den ubehagelig situation blive forstærket, derfor er det altid en fin balancegang, hvor meget eller hvor lidt pres, som vi kan lægge på vores heste. 

Personligt mener jeg, at vi med fordel bør undgå at lokke vores heste op traileren med mad, men derimod belønne den for at adlyde vores signaler, enten frem eller tilbage, med mad. Hvis vi tager en lille pisk med, som vi ”dupper” forsigtigt på hestens skulder, vil vi skabe en motivation hos hesten for at få denne ”duppen” til at forsvinde. I det sekund hesten så meget som bare tager et lille skridt frem, holder vi op med at duppe. At vi giver hesten ro fra vores ”duppen” med pisken er en belønning i sig selv, men for at gøre belønningen endnu mere effektiv kan vi give en godbid idet det hesten træder frem, hvilket vil gøre oplevelse endnu mere positiv for hesten.  Når vi benytter os af negativ forstærkning, vi dupper med pisken, bør vi altid være meget opmærksomme på, at presset fra pisken ikke bliver for stort, og vi i stedet for at få en positiv respons fra hesten, sætter den i en situation, hvor presset bliver så stort at vi i stedet forstærker dens trang til at flygte, fordi vi stresser den. Er det tilfældet at hesten bliver stresset, vil den snart udvise konfliktadfærd og få en dårlig association til traileren, som for altid vil ligge kodet i hesten. Derfor kan man, hvis hesten allerede har negative associationer til traileren og let får behov for at ”flygte” fx at bakke tilbage, med fordel holde sig udelukkende til positiv forstærkning ved kun at give godbidder. 

1. Alle lektioner bør være positive for hesten, hvis du forventer, at den skal gå op næste gang.

2. Del træningen op i mindre dele, så din belønning altid opvejer det ubehag, som hesten oplever og udsætter sig selv for. Hvis hesten er utrænet eller måske endda allerede har fået nogle negative associationer til traileren, er det meget ubehageligt at stå helt inde i traileren for den, og derfor ville dette kræve en helt enorm motivationskilde, men måske lidt foder eller en gulerod var motivation nok til at opveje at stå på rampen.

3. Væn hesten gradvist til traileren, kun på denne måde får hesten en god oplevelse, og vi undgår konflikter.

Personlig udvikling og hestetræning...

Jeg har længe spekuleret over, hvordan jeg skal lære hende denne øvelse. Min plan forløber ikke helt, som jeg havde forventet, og situationen har udviklet sig fra at være lærerig for begge parter til, at jeg nu føler, at forvirringen  hos dyret stiger i takt med min egen frustration. Lettere skuffet, utålmodig og en smule irriteret trækker jeg vejret helt ned i maven, giver hende et par velkendte kommandoer, som hun udfører med succes. Herefter stopper vi træningen for i dag. 

Mennesker snakker det samme sprog, trods det kan der alligevel opstå misforståelser, hvis ikke vi er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer sammen. Når mennesker omgås dyr, er vi, selv om vi ikke er det bevidst, blevet trænere. Selv om dyr og mennesker ikke taler samme sprog, så kommunikerer vi alligevel, for vores dyr lærer af de konsekvenser, som følger i takt med deres adfærd. Alle mennesker, som ejer et dyr, vil opleve en situation, hvor dyret  har indlært en uønsket adfærd, og vi bliver måske meget frustrerede – og her er det så, at der går en meget lærerig proces i gang, for dyr kan ikke, i modsætning til mennesker, udregne konsekvenserne af deres handlinger; de generer os ikke bevidst. Vi befinder os på to vidt forskellige plan! Det letteste vil naturligvis være at kaste ansvaret og skylden på dyret, for så fjerner vi det samtidig fra os selv, men vi må se bort fra vores eget behov og lysten til at få afløb for en masse skuffede følelser, for hvis vi giver vores dyr menneskelige egenskaber i form af evnen til at kunne tænke rationelt, så lærer de intet - og det gør vi heller ikke.

At kalde hesten, som ikke vil gå op i traileren for stædig og fræk, er meget lettere end at indse, at grunden til hesten ikke vil op i traileren skyldes, at vi selv har tilbudt den en træning af så ringe kvalitet, at den stadig er bange og nervøs ved at gå op i traileren. 

Det kræver ro, tålmodighed, kreativitet og en enorm selvkontrol at træne heste. Hvis vi vil træne heste og dyr generelt, er det nødvendigt, at vi altid bevarer roen. Vi må bevæge os væk fra vores eget plan og tilpasse træningen til de dyr, som vi træner. Selv om det til tider kan være svært, er vi nødsaget til at tage det fulde ansvar, hvis træningen ikke fungerer, og i virkeligheden er det måske det, som gør det så enormt lærerigt: vi kan ikke kaste ansvaret og skylden videre til andre, hvis der er noget, som ikke fungerer. Dette må naturligvis også være grunden til, hvorfor enhver træner oplever en helt fantastisk følelse, når træningen går op i en højere enhed.

Med disse ord vil jeg byde velkommen til min nye blog..